Hvorfor er belysning så vigtig?
Lys er afgørende – både for vores aktivitet, velvære og stemning i hjemmet. Vores omgivelser påvirker vores livskvalitet, og den rette belysning kan gøre rummet både funktionelt, indbydende og behageligt at opholde sig i. God belysning handler ikke kun om valg af lampe eller pære, men i høj grad om funktion, placering og betydning for rummets udtryk.
Belysning kan opdeles i forskellige typer, der tilsammen skaber en harmonisk oplevelse af rummet:
- Grundbelysning – ensartet lys, der oplyser hele rummet. Dette er ofte loftslamper eller indbyggede lys, der sikrer, at rummet bliver trygt og funktionelt.
- Funktionelt lys – rettet lys til specifikke aktiviteter som læsning, madlavning eller arbejde. Det hjælper øjet med at fokusere og gør hverdagsopgaver lettere og mere komfortable.
- Æstetisk lys – fremhæver rum, former og farver. Det kan bruges til at skabe fokus på arkitektur, møbler eller kunstværker, og det påvirker vores visuelle oplevelse af rummet.
- Stemningslys – skaber hygge, nærvær og komfort. Det kan være lampetter, gulvlamper eller LED-strips, der giver rummet varme og karakter uden at overtage grundbelysningen.
Sådan påvirker lys os
Lys har stor betydning for både krop og sind:
- Energi og overskud – Lys stimulerer hjernen og hjælper os med at føle os mere vågne og fokuserede.
- Farvegengivelse – Rigtigt lys fremhæver farver og former, så omgivelserne fremstår naturlige og behagelige.
- Rumoplevelse – Lys kan ændre opfattelsen af et rum, få det til at virke større, varmere eller mere intimt.
- Humør og koncentration – God belysning kan påvirke vores mentale tilstand positivt, reducere træthed og skabe en følelse af velvære.
- Synskomfort – Lys med korrekt styrke og placering gør det nemmere at læse, arbejde og orientere sig, og mindsker belastning af øjnene.
Tips til optimal belysning i hjemmet
- Udnyt dagslys – Placer møbler, du bruger mest, tæt på vinduer, og brug farver på vægge,, så dagslyset reflekteres med den ønskede stemning.
- Kombiner lysformer – Brug både diffust lys og rettet lys i samme rum for at skabe kontraster og dybde. Dette gør rummet mere interessant og funktionelt.
- Farvetemperatur og Ra-værdi – LED-pærer med høj Ra-værdi gengiver farver mere naturtro. Blåt/køligt lys om morgenen og dagen styrker døgnrytmen, mens varmt lys om aftenen fremmer afslapning.
- Afskærmning og dæmpning – Lamper skal være afskærmede for at undgå blænding. Brug dæmpere til at justere lysstyrken efter aktivitet og tid på dagen.
- Orienteringslys om natten – Et svagt natlys hjælper med at orientere sig uden at forstyrre søvnen.
Få hjælp til belysning i boligen
Vil du skabe rum, der både er funktionelle, harmoniske og levende?
Kontakt indretningskonsulent Henriette W. Leth for professionel belysningsrådgivning . Hun hjælper med placering af eksisterende lamper, rådgivning om køb af nye lamper og giver konkrete forslag, så dit hjem får optimal lysfordeling og stemning.
Sammen finder vi den optimale belysning i din boligindretning.
Om du skal renovere et eksisterende hjem eller bygge nyt, kan jeg hjælpe med at planlægge belysningen fra start, så du undgår fejl og får et hjem, der både er smukt og behageligt at opholde sig i.
Belysningsrådgivning Pris: 1.500,- kr/timen





