Læs hvad kunderne siger


Små ændringer med stor effekt

Vi har været rigtig glade for de idéer Henriette har givet os. Både med hensyn til placeringen af møbler, malerier og belysning. Mange af forslagene var blot små ting, der skulle ændres og som viste sig at have en stor effekt alligevel. Nogle af tingene gjorde vi endda imens Henriette var her. Det var svært selv at se, hvad der kunne gøres, men Henriette´s fornemmelse for hvad som skulle til og hvorfor, har bare været helt rigtigt. Vi er slet ikke færdige med at indrette og male, men det er rigtig godt at have konkrete forslag at gå ud fra. Nu ved vi, hvad vi vil have, og hvordan vi stille og roligt skal bygge det op.


Styring af projekt

Fra konsept til realisering hjalp Henriette oss med renovering og indretning av vår utleieleilighet, som var begynt å bli litt nedslitt. Vårt hovedkrav var at renoveringen og indretningen med mobler skulle fokusere på forbedringer som ga mye verdi for pengene i form av smarte og robuste løsninger. Prosjektet var krevende, varte i noen måneder og vi kan ikke si annet enn at Henriette overtraff forventningene våre.

Hun brukte håndverkernettverket sitt effektivt, fulgte opp feil og stod på til alt var på plass. Underveis involverte og informerte Henriette oss på en god måte og avslutningsvis gjennomførte hun til og med fotografering og visning, slik at vi ikke måtte reise til København. Vi kan anbefale Henriette på det sterkeste.


Har undgået kedelige kompromisser

Vi havde brug for inspiration og meninger om farvervalg og form, og det hjalp Henriette med. Vi kunne udtrykke hvilken stemning og oplevelse vi gerne ville have, og hun var god til at omsætte den til farver og samtidigt være med til at komme med konkrete forslag til møblering; stadig med vores smag in mente. Henriette kom med forslag, som var nemmere at acceptere for os begge, i og med at det nu kom fra saglig og dygtig tredje part. Henriette kunne se det store billede og sparede os for mange små fejlindkøb, når vi “forsøgte os frem”. Og hun har sikkert også sparet os for mange diskussioner om smag, hvad der ville være bedst og dermed undgået kedelige kompromisser.


Fik guidelines til rum, lys og farver

Henriette gav os med sin “Out of the box” tankegang vigtige guidelines til rum, lys og farver samt til rummets funktionalitet. Henriette er en god sparrings partner, der hurtigt fanger ønsker og gør dem konkrete og ikke mindst realiserbare. Vi valgte at kontakte Henriette i forbindelsen med indretningen af vores køkken. På grund af køkkenets mange kanter og skæve vinkler, så vi kun 1-2 mulige indretninger og var løbet temmelig surt i det. Henriette kastede sig over projektet og kom med mange muligheder, præsenteret som små skitseforslag, så vi let kunne tage et valg, og føle os trygge derved. Henriette var meget grundig og undersøgte muligheder i forskellige køkken- samt lampe forretninger og kom med foreslag til produkter, som vi overhovedet ikke havde tænkt på! Det var et stort projekt, og selvom det ikke var en billig løsning, at kontakte en indretnings-designer, taler vi stadig om, hvordan det dog var blevet, hvis ikke vi havde fået hendes hjælp! Bestemt ikke et valg vi har fortrudt!


Fik fremlagt ideer, som jeg slet ikke selv havde tænkt på

Jeg stod med en nykøbt rigtig dejlig lejlighed på 6. sal i et nybyggeri. Alt var nyt, moderne og superflot. Hvidt overalt med sort marmorkøkkenbord. Der er skråvægge, skråvinduer og mange skabslåger. Hvor skulle jeg begynde, og hvor skulle jeg ende for at få lejligheden gjort hyggelig, funktionel og et rart sted at være. Henriette kom, kiggede sig nøje omkring i lejligheden, og så begyndte ideerne bare at vælte ud af hende. Hun fremlagde ideer til indretningen, som jeg slet ikke selv havde tænkt på. Ideer, som ikke nødvendigvis var dyre men smagfulde, funktionelle og utraditionelle. Jeg synes også hun har gode evner til at læse kundens individuelle personlighed og arbejde ud fra den. Vi fik lagt en plan, som jeg nu arbejder ud fra. Jeg er meget glad og taknemmelig for den plan, og det tegnet rigtig godt. Jeg er ikke helt færdig endnu og får sikkert brug for Henriettes hjælp til at få de sidste brikker til at falde på plads.


Hvis du vil have det liv du drømmer om

Man tror det ikke. Kan du forestille dig en person, der med sit smukkeste smil, kan se og fornemme din sjæl. Og samtidig med at hun løfter og letter dig for de største byrder, byder hun ind med muligheder, farver og indretning.
Henriette hjalp mig med at få ryddet op og komme videre. Jeg havde ingen forestilling om at det var muligt, men det kan altså lade sig gøre. Henriette byder ind med en plan, der både rykker og trykker (altså, på de fede knapper).
Hvis du vil give dig selv en chance for det liv du inderst inde drømmer om, kan jeg varmt anbefale Henriette, som både formår at se DIG (og holde dig i hånden) og samtidig også se tingene i helheder og fra et større perspektiv.


Helt ny indretning, som gav lys og luft

Vi var lige flyttet fra lejlighed på Frederiksberg til et hus på landet og kunne ikke overskue, hvordan vi fik plads til møblerne og indretningen i det hele taget. Så vi kontaktede indretningskonsulent Henriette W. Leth. Da Henriette kom tog hun et overblik over rummene og resten af husets indretning. Og inden vi havde tænkt to tanker, havde Henriette fået ryddet stuen og da to en halv time var gået, havde vi fået en helt ny indretning, som gav luft og lys. Vi havde alle sved på panden da vi var færdige med flytteriet. Der blev virkeligt gået til den. Det var fint at være sammen med Henriette. Hun kunne gennemskue vores problemer med møbleringen, så det var helt fin med hjælp til indretningen. Alt fungerer perfekt nu.


Resultatet var fantastisk

Valg af farver og lamper er for mig en meget stor udfordring. Vi konsulterede Henriette, og resultatet var 3 forskellige vægfarver, jeg aldrig selv ville have drømt om at male mine vægge med. Men resultatet var fantastisk. De lyse møbler træder mere frem i rummet, fordi de pludselig står i kontrast til en smuk farve. Henriette hjalp også med valg af lamper. Specielt i køkkenet foreslog hun en meget vild løsning til det hvide køkken med mørk træbordplade, og den er siden blevet kopieret i flere hjem, for det er en af de smukkeste lamper, jeg nogen sinde har set. Med hensyn til indretning af rum havde Henriette også nogle super gode idéer. Et U-formet værelse, som var meget svært at møblere, blev lavet om til et rart soveværelse med walk-in closet, og en reolvæg i et legeværelse blev fjernet og erstattet af små lave reoler, så rummet fik lys og luft. Vi har stort set fulgt alle de idéer, vi fik, og vi er stadig meget glade for at kigge på farverne, lamperne og indretningen. De varmeste anbefalinger herfra.


Har sparret udnødige udgifter på fejlkøb

Vi kontaktede Henriette, fordi vi havde brugt rigtig meget tid på at kigge efter et nyt spisebord og -lampe. Uden de store resultater. Tværtimod var vi endnu mere forvirrede, end da vi startede på opgaven. Vi mødtes i vores hus og brugte godt 4 timer sammen. Vores primære fokus var på indretningen af stuen, som var den største og mest presserende indretningsopgave. Men vi kom også omkring vores 2 teenagebørns værelser, som også skulle opgraderes fra børne- til teenageværelse. Det har været en fantastisk proces at sparre med Henriette. Hun er meget behagelig, imødekommende og har det overblik, som vi ikke selv havde. Da vi sagde farvel til hinanden, stod vi med en detaljeret liste, som vi glædede os til at gå i gang med. Vi er meget tilfredse med resultatet og har oven i købet sparret unødige udgifter ved eventuelle fejlkøb.


Helt utroligt

Henriettes indretnings-konsultation var spændende, lærerig og igangsættende. Allerede samme dag blev billeder og malerier flyttet rundt, ikke meget – men nok til at gøre rummene helt anderledes helstøbte. Planerne for ommøblering af soveværelset blev straks udført, hvilket har medført, at jeg sover bedre i et mere harmonisk rum. Forslag til enkelte nyerhvervelser i form af møbler og lamper er ligeledes ved at være på plads. Alt i alt en utrolig spændende og givende hjælp til at gøre hjemmelivet endnu mere dejligt, – på mine betingelser, men med dyb professionel indsigt og inspiration.


Harmonisk og smukt beboerlokale

Vi har gjort brug af Henriette i forbindelse med renovering af andelsboligforeningens festlokale, mødelokale og kontor. En ny lys- og  farvesætning har ændret vanskelige, ucharmerende lokaler til smukke, harmoniske rum. Derudover har Henriettes skarpe blik for prioritering i et begrænset budget, hjulpet os i mål med gode langtidsholdbare løsninger.